Videnskabshistorisk Selskab



Tina

Tina Su Lyn Lim

Et indblik i Wang Xiaotongs "The Continuation of Ancient Mathematics" - et matematisk værk fra Tang-dynastiet
 

Wang Xiaotongs Jigu suanjing (JGSJ), "The Continuation of Ancient Mathematics", blev en del af de ti officielle kanoniske værker i første halvdel af 600-tallet. Disse "kanoner" var en del af den matematiske uddannelse for embedsmænd i det kejserlige hof i Kina. Jigu suanjing består af 20 problemer, hvoraf første problem omhandler astronomi, de følgende 13 problemer beskæftiger sig med rumlig geometri gennem konstruktioner af eksempelvis kornlagre eller diger, og de sidste seks problemer er om retvinklede trekanter. Generelt er problemerne i bogen opbygget, så løsningen til problemet fås ved at uddrage en numerisk rod af en kubikligning.

Dette foredrag vil give en introduktion til Jigu suanjing og bogens opbygning, samt hvilke metoder bogen gør brug af (såsom beregninger med stave på et bræt, den kinesiske udgave af Horners Method, og vigtige rumlige figurer). Foredraget vil også placere bogen i en kinesisk matematikhistorisk kontekst, samt dykke ned i specifikke problemer fra bogen.

tirsdag, den 10. oktober 2017, kl. 17.00



Startside
Info om selskabet
Vedtægter
Medlemskab
Bestyrelsen
Arrangementsliste
Historie
In English